Færre lande i EU

Hvor er det fornuftigt, det, forbundskansler Angela Merkel foreslår, nemlig at vi skal smide de dårlige lande ud af EU.

EMNER 16. november 2011 05:00

Hvorfor skal vi nordeuropæere blive ved med at støtte disse korrupte regimer i syd og øst Europa? Der skulle aldrig have været disse udvidelser. England, Tyskland og Danmark burde være de centrale lande i et stærkt EU, der ud over de nævnte tre kun bør bestå af Holland, Belgien, Frankrig, Luxembourg, Østrig og Sverige. Disse lande overgår helt klart de andre i niveau på alle områder. Selvfølgelig også Schweiz, hvis de er interesserede. Kun disse lande skal have fælles mønt og ensartede regler med handel og eksport. Resten skal skal køres i stram snor, fordi de er korrupte og ikke lever op til gældende regler. Et stærkt EU, der også burde have fælles militær uden at bruge Tyrkiet som base, når der er internationale aktioner der skal udføres. Al tåbelig snak om Tyrkiet som EU-land ville også forstumme. Det rigtige EU skulle have ens regler på arbejdsmarkedet, ens skatteregler og moms. Registreringsafgiften på nye biler skulle også være ens. Så kunne man tale om et EU, der kan sætte dagsordenen for, hvordan tingene skal udvikles uden indblanding fra udkantslandene. Danmark burde gå forrest i dette emne. De rigtige EU-lande skal også være medlemmer af Nato, med en udenrigs- og forsvarsminister.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...