Færre søger gymnasiet
34 færre end i fjor søger ind på gymnasiet og hf-uddannelsen

Per Knudsen: - To klasser færre i 2014-2015. Foto: Kurt Bering Kurt Bering
BRØNDERSLEV:Rektor Per Knudsen på Brønderslev Gymnasium og Hf-kursus er knapt så glad, som han plejer at være. Han fik i går tallene for antallet af elever, der søger gymnasiet.
- Det er kedelig læsning, siger Per Knudsen. 100 har søgt gymnasiet, mens 24 har søgt på hf-kurset. I fjor var der 126, der søgte ind på gymnasieuddannelsen, mens der var 32, der søgte ind på hf-uddannelsen.
- I fjor fik vi tilført elever fra Hjørring og Nørresundby. Det regner jeg ikke med sker i år, da gymnasierne i Hjørring og Nørresundby også oplever et fald i elevtallet. Omend ikke i samme størrelsesorden som Brønderslev.
Per Knudsen har ikke en enegyldig forklaring på nedgangen.
- Det er små årgange, vi oplever nu, siger han.
Per Knudsen siger, at gymnasiet i højere grad må tænke i alternative baner. F.eks. et øget samarbejde med folkeskolen. Ca. halvdelen af en årgang af søger gymnasiet, og de unge er meget tro mod det lokale gymnasium.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.