Færdselsforseelser

Færre spøgelsesbilister

Efter en halv snes år med flere spøgelsesbilister, er kurven nu knækket

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Efter, at der er observeret fortsat flere spøgelsesbilister det sidste årti, er tallet nu faldet.

Der er stadig jævnligt meldinger om spøgelsesbilister på motorvejene. Men for første gang i en halv snes år, er væksten nu stoppet. Således blev der i fjor observeret 163 spøgelsesbilister, mens tallet i 2008 kulminerede med 192, efter at det var steget fra 37 tilbage i 2001. Der er flere forklaringer på, at udviklingen nu er vendt. Problemstillingen med spøgelsesbilister, som kører modsat kørselsretningen, er nemlig sammensat. Erik Randrup, som er civilingeniør ved Vejdirektoratet, har dog en formodning om, at en række tekniske løsninger, som er sat i sving over de seneste år er begyndt at virke. Her er især gjort en indsats ved opkørselsramperne fra motorvejen, så bilister advares mod at køre ned her. Det sker med røde blinksignaler, røde løbende lys i vejbanen eller store gule advarselstavler, en såkaldt ”Østrigsk hånd”. Samtidig er opmærkning af striber og pile opfrisket. Andre ting spiller ind En række andre ting spiller dog også ind. Således har politiet konstateret færre spritbilister, og de færre spritbilister kan også have betydet færre spøgelsesbilister. Selv om alkohol kun er et hjørne af problemet. Det er ikke kun spiritus, sygdom og narkotika, som kan få folk til at køre forkert. Det er også i høj grad træthed og stress, pointerer Erik Randrup. Ellers er mønstret for de fleste episoder klart. Det sker generelt om natten i weekenden og ved store komplekse anlæg, hvor det kan være svært at finde vej, forklarer Erik Randrup. Kameraer ved ramper Her har der især været mange tilfælde i Trekantområdet. Da der mangler eksakt viden, har Vejdirektoratet løbende vurderet på, hvad den store stigning op gennem de seneste år skyldes. Her er også flere ting, der spiller ind. En formodning er, at udbredelsen af mobiltelefoner har betydet, at flere begyndte at indrapportere spøgelsesbilister. Samtidig har flere motorvejsstrækninger givet flere muligheder for fejlkørsel, mens mange bilister i de første år måske fulgte deres GPS helt ukritisk. Det er tilsyneladende blevet bedre. Samtidig har den stigende trafikmængde medført mere komplekse vejkryds, mens ældre kører i stadig højere alder, med deraf højere risiko for sygdomme som demens. Men alt dette er teorier. Vi kan ikke præcist sige, hvad der ligger bag stigningen og faldet i fjor. Men det bliver analyseret nærmere, forklarer Erik Randrup. Det sker ved to projekter. Ved det ene sættes kameraer med sensorer op ved en række ramper, som filmer en spøgelsesbilist umiddelbart før, vedkommende kører den forkerte vej, og mens lamperne blinker. Ved det andet vil forskerne med tilladelse fra politiet interviewe de spøgelsesbilister, som det lykkedes at få standset, eller de pårørende, hvis vedkommende omkommer i trafikken. Det hele skal give er mere klart billede af, hvad der går galt. Mens antallet af observerede spøgelsesbilister steg frem til i fjor, hvor det begyndte at falde, har antallet af personskadeuheld ligget stabilt. Den positive tendens med faldet er fortsat i starten af 2010. I løbet af foråret er tallet dog steget. Erik Randrup vurderer, at de mange store asfalt- og broarbejder med regulering af trafikken til modsat kørebane har medført flere falske observationer, fra folk, som tror, at de ser en spøgelsesbilist, og bilister, som rent faktisk kommer over i den forkerte vejbane. Derfor forventer han fortsat mange observationer i år. Børge Agerbæk, der er trafikpolitisk ordfører ved Business Danmark, som organiserer mange professionelle på farten, kan nikke genkendende til faldet. Han mener, at skyldes to ting, nemlig at folk generelt er blevet mere opmærksomme på problematikken med spøgelsesbilister, og at pårørende er blevet bedre til at forhindre demente ældre i at køre bil.