Færre vælger naturfag i gymnasiet

De naturfaglige studieretninger er på tilbagetog i gymnasiet. Eleverne vil hellere have samfundsfag, og dermed er målet om, at gymnasiereformen skal styrke naturvidenskaben, ikke nået, skriver Berlingske Tidende.

36 procent af den første årgang under gymnasiereformen, som bliver studenter til sommer, valgte sig ind på en naturfaglig studieretning, før de startede i gymnasiet. Til sammenligning har kun 31 procent af de elever, der starter i gymnasiet efter sommerferien i år, valgt naturfag, viser en foreløbig opgørelse fra Undervisningsministeriet. - Jeg har svært ved at se, at vi har styrket de naturvidenskabelige fag med gymnasiereformen. Samfundsfagene er derimod blevet styrket, siger en bekymret formand for gymnasierektorerne, Peter Kuhlman. Siden gymnasiereformens indførelse har samfundsfag overhalet naturfag og er blevet det mest populære i hovedområde i gymnasiet. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) kalder det et "kæmpeproblem". - Jeg har hele tiden hævdet, at naturfag er kommet i klemme i gymnasiereformen. Alle gode kræfter har forsøgt at overbevise mig om, at det ikke passer. Men nu kan vi desværre se, at jeg havde ret, siger Bertel Haarder. - Det er ikke så svært at gøre noget, men jeg har ikke kunnet få forligspartierne med til mere. Jeg arbejder dog videre på sagen. Det handler grundlæggende om at styrke de studieforberedende fag og til gengæld give køb på floraen af andre fag. Jeg har ikke gjort andet i tre år end at presse på for at få justeret gymnasiereformen. Dette bekræfter nødvendigheden af det, siger undervisningsministeren, der efterlyser flere gode råd om at styrke naturfag fra sin følgegruppe af eksperter. Valget af studieretning begynder i folkeskolen. I marts måned foretager de elever, der vil i gymnasiet efter sommerferien, et foreløbigt valg af studieretning. Efter det første halve års grundforløb i gymnasiet vælger de endeligt studieretning, og erfaringerne viser, at de færreste skifter retning på dette tidspunkt. Peter Kuhlman overvejer, om man skulle ændre hele proceduren, så eleverne i folkeskolen skal vælge sig ind på en sproglig eller matematisk linje, som de skal følge i hele 1. g og så først begynde på studieretningen i 2.g. I dag påbegynder de studieretningen midt i 1.g. /ritzau/