Færre vil i gymnasiet

Gymnasiale uddannelser 22. marts 2007 05:00

HJØRRING: Hjørring Gymnasium og HF Kursus havde lidt færre ansøgere end sidste år, da ansøgningsfristen til optagelse på gymnasiet og HF forleden var udløbet. - 246 har søgt ind på stx-uddannelsen og 54 på HF, forklarer rektor Elsebeth Austin. Hun fortæller, at det er flere end for to år siden, men færre end sidste år. Antallet af ansøgere svarer til cirka én klasse mindre. Tidligere var det Nordjyllands Amt, der fordelte eleverne på landsdelens gymnasier. Men efter kommunalreformen er gymnasierne blevet selvejende, og det er et nyt udvalg med repræsentanter fra gymnasierne, der skal samarbejde om at fordele eleverne.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...