Videregående uddannelser

Færre vil læse videre

Selv om der er blevet flere unge nordjyder, søger færre i år en videregående uddannelse.

AAU ligger som nummer 362 på en international ranking over universiteter. Arkivfoto.

AAU ligger som nummer 362 på en international ranking over universiteter. Arkivfoto.

Da de nordjyske uddannelsessteder i går gjorde tallene op, var der sammenlignet med 2007 mere end 500 færre ansøgninger i bunken med første prioriteter. Aalborg Universitet må notere et minus på 329 ansøgere, mens de sundhedsfaglige- og pædagogiske uddannelser fik godt 200 færre ansøgere. Færre skatteintægter i Nordjylland - For Nordjylland betyder det her og nu færre højtbetalte job og dermed færre skatteindtægter. På længere sigt stilles landsdelen ringere i konkurrencen med resten af landet, siger rektor Finn Kjærsdam, AAU. Regionsrådsformand Ulla Astman (S) beklager også tilbagegangen. I den ny regionale udviklingsplan er det en forudsætning for vækst, at flere nordjyder end i dag uddanner sig. Pjeser ikke nok - Hvis det går den modsatte vej, ser det skidt ud, siger hun. Ulla Astman mener, at "det i længden ikke er nok at stikke gymnasieeleverne en pjece". - Vi skal blive bedre til at gøre det attraktivt at tage en videregående uddannelse. Især er det vigtigt, at vi følger op på de unge, der forståeligt nok tager et sabbatår, således at flest muligt bagefter vender tilbage til uddannelsessystemet. Her kan gymnasier og videregående uddannelser i samarbejde måske finde nye veje, siger hun.