Skolelukninger

Færre vil oprette frie skoler

Når kommuner begynder at lukke skoler vil flere ansøge

KØBENHAVN:Nye friskoler vil poppe op over hele landet, når de kommuner er en realitet, og mange folkeskolerne må dreje nøglen om. Det var forudsigelsen. Det skete på Bornholm, hvor to nye private skole opstod, da øen blev én stor regionskommune. Men faktisk er det gået modsat. I Undervisningsministeriet ligger en liste med kun seks nye skoleinitiativer med start i august 2006. Men ingen af dem har endnu søgt om optagelse i Dansk Friskoleforening, og det er helt usædvanligt, siger landsformand Ebbe Lilliendal. - Det her år er meget atypisk. Vi har aldrig oplevet, at der på det her tidspunkt ikke har været henvendelser om at blive optaget i foreningen. I de sidste 10 år har vi haft et voksende antal skoler, der har søgt medlemskab hos os. Som regel mellem 10 og 20 skoler om året, siger han. Ebbe Lilliendal mener, at der er opstået et slags pauseår i de nye kommuner, og indtil der er fuld klarhed over økonomien og den nye skolestruktur, vil der ikke komme flere nye friskoler. - Den klare melding hele vejen rundt fra de opstillede kandidater ved kommunalvalget var - ligegyldigt hvilket parti de var opstillet for - at skolelukninger ville man ikke se i den første valgperiode. Men hans forventning er, at der om et til to år igen vil komme flere nye skoler, når sammenlægningsudvalgene i de nye kommuner må lukke folkeskoler på grund af den trængte økonomi. Ebbe Lilliendal forventer ikke den store tilvækst af elever. Omkring 1000 pr. år. Til gengæld forventer han, at skolerne består. - I løbet af de sidste seks til otte år er rigtig mange, mindre folkeskoler lukket, og af de skoler, der opstod på ruinerne af de gamle skoler, har kun ganske få måtte dreje nøglen om. Forældreengagementet er stort, og tendensen er, at skolerne fortsætter, selv om pionerforældrenes børn går ud af skolen, siger han. I København Kommune har et flertal i Borgerrepræsentationen allerede meddelt, at de er parate til at nedlægge skoler. En ny undersøgelse i kommunen har netop vist, at skoler med få elever i hver klasse er langt de dyreste. Tal fra Undervisningsministeriet viser, at i løbet af en fem års periode fra 2000-2004 blev der i hele landet oprettet i alt 64 nye frie grundskoler og nedlagt 15 folkeskoler. Umiddelbart før oprettelsen af 15 af de frie grundskoler, blev der i Storstrøms, Sønderjyllands, Vejle, Århus og Nordjyllands amter nedlagt et tilsvarende antal folkeskoler med sammen adresse, som den nye friskole har. I Bornholms Regionskommune samt Ribe, Ringkøbing og Viborg Amter er der i perioden nedlagt 13 folkeskoler og samtidig oprettet 13 nye frie grundskoler, hvoraf de otte har sammen adresse, som den nedlagte folkeskole./ritzau/