Videregående uddannelser

Færre vil være pædagog

KØBENHAVN: Færre vil være pædagog. Antallet af såkaldte kvote 2 ansøgere til pædagoguddannelsen er faldet med 11,7 procent målt på de ansøgere, der havde pædagoguddannelsen som første prioritet. Formanden for Pædagogseminariernes Rektorforsamling, Søren K. Lauridsen fra Jydsk Pædagogseminarium, mener, at det faldende ansøgertal hænger sammen med, at Kommunernes Landsforening angiveligt har frarådet unge at søge ind. - Kommunernes Landsforening arbejder ud fra den vrangforestilling, at pædagoger kun arbejder med børn og unge, men situationen i dag er jo den, at pædagoguddannelsen som professionsbachelor kvalificerer pædagoger til at varetage omsorgs- og velfærdsarbejde generelt i det moderne samfund, siger Søren K. Lauridsen. Desuden peger han på, at pædagoguddannelsen har 12 år på bagen og dermed opfattes som en "gammel" uddannelse. Derfor efterlyser Pædagogseminariernes Rektorforsamling en modernisering af uddannelsen i kølvandet på den evaluering af uddannelsen, der udsendes fra Danmarks Evalueringsinstitut i begyndelsen af april. /ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst

Mest læste