Fætre truede måske lille pige til tavshed om voldtægt
Omfanget af seksuelle overgreb og spørgsmålet om trusler var temaet torsdag i retten om familietragedien i Sydthy
HOLSTEBRO: Efter to dage med forklaringer og bevisførelse ved retten i Holstebro fastholder senioranklager Claus Benner, at to fætre på henholdsvis 18 og 19 år fra Vestervig og Hurup bør dømmes skyldige for voldtægt efter en særlig skærpende bestemmelse i straffeloven.
De to har erkendt, at de sammen og hver for sig har haft analt samleje med lillesøsteren til den 18-årige fra Vestervig, dengang hun var 9-11 år. Derudover har den 18-årige erkendt, at han har begået overgreb mod den 19-åriges lillebror.
Anklager Claus Benner mener derudover, at fætrene har truet pigen til tavshed, og han henviste i sin procedure til en udskrift fra afhøringen af pigen.
- Og så sagde jeg, at jeg ville sige det til min mor. Så sagde de, at jeg ville så tæsk, og så sagde jeg det aldrig.
De voldsomme overgreb mod pigen stod på i mere end to år og begyndte i januar 2012, hvor de to fætre var 15 år.
Den 18-åriges forsvarer Allan Møller forsøgte i sin procedure at så tvivl om pigens troværdighed.
Heller ikke den 19-åriges forsvarer, Rasmus Kronborg, mener, at der er ført bevis for truslerne.
- Jeg finder det ikke tilstrækkelig bevist, at min klient har truet med tæsk.
Begge forsvarere erkender, at deres klienter kan dømmes for voldtægt - omend de argumenterede for, at omfanget af overgrebene mod de to mindreårige slægtninge har været mindre end det fremgår af anklageskriftet.
Nævningetinget mødes fredag for at votere om skyldsspørgsmålet, og mandag afsiges der dom.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.