EMNER

Fagforenings-ansatte må ikke holde fri 1. maj

10 sagsbehandlere hos fagforeningen BUPL i Nordjylland truer med strejke, fordi de ikke kan få fri 1. maj.

Den danske fagbevægelse har meget at kæmpe for. Medlemstabet er den største udfordring lige nu. Arkivfoto: Martin Damgård

Den danske fagbevægelse har meget at kæmpe for. Medlemstabet er den største udfordring lige nu. Arkivfoto: Martin Damgård

Hvis der ikke ligger en underskrevet aftale klar 25. maj, vil de 10 sagsbehandlere hos BUPL i Nordjylland nedlægge arbejdet, skriver avisen.dk. BUPL Nordjylland har 15 ansatte, og fem af dem har ret til fri på 1. maj, juleaftensdag og nytårsaften. Deres 10 kollegaer har nu i over to år kæmpet for samme rettigheder, også når det gælder løn, arbejdstid og tillæg. Vred HK-forhandler HK-forhandler Flemming Allermand er vred: - BUPL har ikke været til at forhandle med. De er løbet fra en aftale, og det har gjort forhandlingerne yderst vanskelige. Hvis BUPL ikke forhandler sig til rette - jamen, så har de ingen medarbejdere fra 25 maj, siger han advarende til avisen.dk. Den lokale BUPL-formand Inge Hansen vil "ikke diskutere forhandlingerne med pressen", men tror på en snarlig løsning.