Fagre nye legesager

Børnenes julegaver er ikke, hvad de har været. Vi har samlet fire elektroniske nyskabelser - og udsat dem for et garvet testpanel af legetøjseksperter på tre, seks og ni år.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

”Babytastaturet” er en god ide - men de til­hø­ren­de pro­gram­mer im­po­ne­rer ikke.

”Amazing Amanda”:Verdens klogeste dukke ”Hej! Jeg hedder Amanda, og vi skal have det rigtig sjovt sammen!” Med disse ord vågner denne banebrydende dukke, der både kan genkende ord og genstande. Hvis barnet for eksempel siger: ”Du skal sove”, spørger dukken: ”Skal jeg sove?”. Svarer barnet så ”Ja”, siger dukken med et gab: ”Amanda er meget træt. Godnat mor, væk mig med et knus”. Og så sover hun - indtil man klemmer på hendes sensor i brystet. Det medfølgende tilbehør har indbyggede radiochips, så dukken registrerer, om man giver hende pizza, spaghetti - eller børster hendes tænder. Hun mærker også, når du børster hendes hår og skifter hendes tøj. Og når Amanda skal tisse, fornemmer hun, om hun sidder på potten eller ej - hvilket jo er ret afgørende for succesoplevelsen. Amandas danske stemme er sød og frisk, og hun bevæger munden, mens hun taler. Dukken har også forskellige ansigtsudtryk - og indbygget ur og kalender, så hun kan falde i søvn - og vågne igen - på faste tidspunkter af døgnet. Alt dette er voldsomt imponerende - grænsende til det uhyggelige. Amanda er uden tvivl den mest avancerede dukke, der endnu er konstrueret. Men vi oplevede nogle svagheder, som gør dukken uegnet for mindre børn. Talegenkendelsen virker eksempelvis kun, hvis man taler på de helt rigtige tidspunkter. Og hvis man rammer lidt skævt med tilbehøret, bliver handlingen ikke registreret. Værst er dog den indledende opsætning, som kan forvandle enhver juleaften til et mareridt. Dukkens ur indstilles ved, at man trykker hende i hånden. Dette er i sig selv omstændeligt, og både her og senere giver den danske oversættelse anledning til uheldige misforståelser. For eksempel er de engelske tidsbetegnelser ”AM” og ”PM” oversat med ”formiddag” og ”eftermiddag”. Danske børn må med rette være forvirrede, når dukken spørger, om hun skal puttes klokken ni om eftermiddagen - og vågne klokken syv om formiddagen! Når man skal bekræfte hendes sengetid, spørger hun: ”Er klokken ni”, hvilket er totalt misvisende, når hun mener ”Skal jeg puttes klokken ni”. Disse sprogforbistringer er ærgerlige, for ellers er Amazing Amanda en sjov legekammerat til børn fra femårsalderen. Og med den rette voksenassistance lever hun bestemt op til sit navn. Amazing Amanda koster 999 kr. ”Comfy EasyPC”:Legetastatur til de yngste De yngste børn på 1-3 år får sjældent lov til at rode med familiens computer - med alt hvad det kan indebære af fedtfingre på skærmen og tilfældige tryk på delete-knappen. Desuden skal barnet ofte være lidt ældre, før det selv kan pege og klikke med musen. Og det er jo ærgerligt, når pc’en kan være alle tiders stimulerende legetøj - også for de yngste. Her er et spændende bud på en løsning: Comfy EasyPC er et specielt tastatur, der ligner noget fra babyhylden i Fætter BR. I stedet for at rode med mus og tastatur griber barnet om et rødt telefonrør og trykker på et udvalg af store knapper med enkle figurer, farver og symboler. Tastaturet kobles til pc’ens usb-port og installeres helt automatisk. I startpakken ligger en cd-rom, der henvender sig til børn fra 1-3 år. Vi prøvede også et spil for de 3-5 årige (”En verden af farver”), som kan købes separat. Begge spil er som udgangspunkt søde og sympatiske. De handler om farver og former - og om at hjælpe de figurer, man møder. Her er dog langt fra tale om eventyrspil. Det er mere et spørgsmål om at reagere på simple situationer, som opstår i en blanding af tegnefilm og musik. Trygt for de mindste - men næppe udfordrende nok for børn, som har erfaring fra konventionelle børne-spil. Som med Amazing Amanda gælder vores største kritikpunkt den danske versionering, men her er indvendingen mere banal. Hovedpersonen taler så gebrokkent dansk, at vores niårige tester mente, at han måtte være svensker! Flere af de andre medvirkende lyder som trætte, underbetalte danskere, der læser op fra et stykke papir. Det er ikke godt nok. Pædagogikken er udpræget amerikansk - og altså nærmere beslægtet med ”Playhouse Disney” end ”Fjernsyn for Dig”. Når man er vokset op med Kaj og Andrea, kan det virke lovlig konstrueret og ”korrekt”, og for voksenører er det grænseløst irriterende at høre ”Comfyland-sangen” for sjette gang. Men vores treårige testpilot skrålede begejstret med på refrænet - og respekt for det. Comfy EasyPC koster 599 kr. Ekstra spil koster 199 kr. ”Tele Story”: Fjernsynet læser højt Den ligner en bog men har ingen sider, for historien fortælles i fjernsynet. Der medfølger to små fortællinger med Peter Plys, og som tilbehør fås ekstra kassetter med bl.a. Askepot og Løvernes Konge. Ordene fremhæves, mens de læses op. Og hvis man vælger selv at læse teksten, kan de svære ord markeres med et rullehjul, hvorefter de læses højt. Det er en tilsnigelse at kalde dette for læseundervisning. Og hvis man selv kan læse, er man typisk for gammel til at få meget ud af disse historier. Med pileknapperne ”bladrer” man nemt frem og tilbage i de illustrerede skærmsider. Ved hver illustration kan man trykke på fire kulørte knapper, som udløser en lille animation i billedet. Men det kniber med opfindsomheden. Ganske vist skal man ikke underkende gentagelsens glæde hos de yngste. Men der er altså grænser for, hvor mange gange det er sjovt at se Tigerdyret hoppe - eller Grisling rokke med ørerne. Vores treårige tester, som ellers er en stor Plys-kender, tabte interessen efter to gennemlæsninger. Grafikken er klodset, og lydkvaliteten er særdeles ringe. Oplæseren gør det fint nok, og vi genkender da hans stemme fra utallige Plys-film. Men kun lige akkurat - for den digitale optagelse er komprimeret så hårdt, at fortællerens nærvær drukner i en syntetisk skratten. Og glem alt om musik, som ellers er en vigtig del af enhver Plys-film. Men dette er jo netop ikke en film, vil nogen indvende. Det er en bog. Fair nok. Men hvad i alverden laver den så i fjernsynet? Tele Story koster 299 kr. De ekstra historiekassetter koster 150 kr. ”Migo”:Virtuelle vovser Dette spil låner effektivt fra succeser som Tamagotchi - og ikke mindst NintenDogs, hvor det også gælder om at passe og træne hundehvalpe. Pakken består af to dele: en håndholdt enhed med sort/hvid-skærm og en større boks, der kobles til fjernsynet. Når man parkerer sin håndholdte enhed i tv-boksen, kan man spille videre på tv-skærmen, hvor grafikken er i farver, ligesom der er flere spilmuligheder. Din virtuelle hund skal luftes, klappes, fodres og trænes op til at lære forskellige hundetricks. Hundens velbefindende kan konstant aflæses på humørmåleren, der stiger og falder, alt efter hvor godt kræet bliver passet og plejet. Det er også muligt at bytte ting og spille trådløst med en anden håndholdt enhed - via infrarød forbindelse. Spillene er simple gættelege som ”Sten-saks-papir”, men de føjer en social dimension til legen, som er meget værdifuld i længden. En anden herlig detalje er den indbyggede ”skridttæller”, der holder styr på, hvor langt man ”går med hunden”. Belønningen er point, der kan bruges i spillet. Vores unge testere fandt hurtigt ud af at snyde ved at ryste dimsen hurtigt op og ned, men det er vel også en slags motion. Det er et krav, at man kan læse, og derfor anbefales vMigo til børn fra 8-års-alderen. Yngre søskende kan dog fint deltage - med behørig assistance. Faktisk vil vi anbefale, at man køber en ekstra håndholdt enhed med det samme, da dette mere end fordobler legeværdien. Den ekstra enhed indeholder nye hunderacer, og til næste år er planlagt nye udgaver, hvor de virtuelle hvalpe får selskab af kunstige kattekillinger. vMigo startpakken koster 399 kr. En ekstra håndholdt enhed koster 200 kr. sbh@inet.uni2.dk