Fagre nye verden

Ældreforhold 6. april 2003 08:00

Nu er det sidste nye en pillemaskine, der kan tælle pillerne til de ældre. Det er så håbet, at den maskine kan frigøre sygeplejersker til andet arbejde, og det må man da sige lyder meget fornuftigt. Men har man tænkt på, at der sidder ældre, hvis eneste kontakt måske er den sygeplejerske, der tæller vedkommendes piller op? Der vil da blive en aldrig så lille kontakt plejersken og den ældre imellem. Det skal man lige tænke over, synes jeg. Formanden for ældrerådet, Per Brun, gør da også opmærsom på, at det skal være i samråd med den ældre, at en sådan ordning skal indføres. Så nogen er måske opmærksom på, at der kan opstå problemer for nogle ældre, og det må jo være dem det handler om. Så pillemaskiner eller ej, tænk jer om en ekstra gang. Det skulle ikke gerne blive som i filmen "Fagre Nye Verden", hvor alt blev mekaniseret. H.P. Andersen Fregatvej 7, Frederikshavn hpia@worldonline.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...