Skagen

Fakkeloptog for Holger Drachmann

Drachmanns dødsdag markeres med speciel Drachmann-aften

100-året for Drach­manns død mar­ke­res med en spe­ci­el Drach­manns-af­ten i Vil­la Pax. FOTO: PETER BRO­EN

100-året for Drach­manns død mar­ke­res med en spe­ci­el Drach­manns-af­ten i Vil­la Pax. FOTO: PETER BRO­EN

SKAGEN:14. januar 2008 er det 100 år siden, digteren og maleren Holger Drachmann døde i Hornbæk og efterfølgende blev begravet på Grenen. Museet Drachmanns Hus har besluttet, at 100-års-dagen skal markeres, og det sker ved, at der om eftermiddagen 14. januar arrangeres et fakkeloptog gennem Skagen by. Optoget slutter ved Drachmanns Hus. Om aftenen er der Drachmann-aften i huset, Villa Pax. Her medvirker Drachmann-pigerne: Hanne Aavang, Grethe Smidt, Inge Marie Brandhof og Karen-Margrethe Hatt Jensen, samt Kurt Kaas og Poul Bernth. De bliver i løbet af aftenen suppleres de af andre aktører. Desuden medvirker Holger Drachmanns barnebarn, Svend Drachmann. Han giver en præsentation af digterens mange efterkommere. I pausen er der små lækkerier og, naturligvis, bourgogne. Billetterne til denne Drachmann-aften koster 150 kroner, og de kan allerede nu bestilles eller købes på Skagens Bibliotek eller bestilles på mail hos lederen af Drachmanns Hus, Hans Nielsen. Adressen er: hnielsen@ofir.dk