FAKTA: ALKOHOLENS VEJ FRA GLAS TIL HJERNE

EMNER 6. oktober 2002 08:00

Alkohol bliver optaget i blodet gennem mavesækken og tyndtarmen. Efterhånden, som den bliver optaget i blodet, føres den rundt til kroppens væv. Det meste af alkoholen nedbrydes i kroppen, og noget kommer ud med urinen. FØRST I mavesækkens slimhinde findes et enzym, som nedbryder alkohol. Har man intet spist, passerer alkoholen hurtigt gennem mavesækken over i blodbanen, og så når alkoholen ikke at blive nedbrudt. Et måltid mad forsinker mavesækkens tømning med flere timer, så enzymet får tid til at nedbryde noget af alkoholen. BAGEFTER Fra mavesækken føres alkoholen med blodet til leveren. I leveren findes en meget effektiv udgave af det alkoholnedbrydende enzym. TIL SIDST Fra leveren fordeler alkoholen sig med blodet til kroppens organer - blandt andre hjernen. En frisk og mæt hjerne klarer virkningen af alkohol bedst. Hvis man er sulten, er blodsukkeret lavt, og man bliver lettere påvirket. Det gør man også, hvis man er træt.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...