FAKTA: Det er Dong Energy

Det statsejede Dong Energy. Energikæmpen har milliardunderskud og brug får at få tilført ny kapital.

FAKTA: Det er Dong Energy

* Dong Energy er en sammenlægning af seks danske energiselskaber: Dong, Elsam, Energi E2, Nesa, Københavns Energis Elaktiviteter og Frederiksberg Forsyning.

* Energikæmpen, som blev en realitet i 2006, forsyner blandt andet danskerne med el og gas, sørger for elproduktionen på kraftværker og efterforskning og produktion af olie og naturgas.

* Hovedsædet ligger i Fredericia.

* Bestyrelsesformand er kammerherre og forretningsmand Fritz Schur.

* Administrerende direktør er Henrik Poulsen. Han kom fra TDC og afløste i 2012 Anders Eldrup efter Eldrups kontroversielle fyring.

* Anders Eldrup blev fyret, efter at han havde givet særlige nøgleansatte usædvanligt høje lønninger uden om bestyrelsen. Samtidig var der forlydender om, at Eldrup og Fritz Schur var uenige om den fremtidige strategi for selskabet.

* Selskabet har knap 7000 ansatte og havde i 2011 en omsætning på 54,6 milliarder kroner.

* Overskuddet lå i 2011 på 4,5 milliarder kroner, men i 2012 blev det forvandlet til et dundrende underskud på fire milliarder kroner.

* Den rentebærende gæld steg med 9,9 milliarder og var ved udgangen af 2012 33,5 milliarder kroner.

* Den statslige energigigant har derfor behov for at få tilført kapital på minimum seks til otte milliarder kroner.

* Ifølge Dongs hjemmeside ejer staten i dag 79,96 procent af Dong Energy.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst