Fakta: Det ved vi om regeringens vækstplan

Lavere selskabsskat og flere penge til boligrenovering er nogle af elementerne i regeringens vifte af forslag.

Fakta: Det ved vi om regeringens vækstplan

Regeringen ventes tirsdag at præsentere en samlet plan for at fastholde og skabe nye private job og øge danske virksomheders konkurrenceevne.

Flere af elementerne i planen er allerede kommet frem.

* Selskabsskatten skal sænkes fra 25 procent til 22 procent, erfarer TV2 Nyhederne.

* Det gælder dog ikke for bankerne og Dansk Undergrunds Consortium (DUC), der står for olieudvinding i Nordsøen. De skal fortsat betale det samme i skat til staten.

* Regeringen vil angiveligt også sænke væksten i det offentlige forbrug fra 0,8 procent til 0,4 procent næste år, erfarer TV2.

* Derudover får erhvervslivet mulighed for at trække 75 procent af momsen på hotel- og restaurationsbesøg fra i skat mod 50 procent i dag.

* Regeringen vil også frigive fire milliarder kroner til boligrenovering i den almene sektor. Pengene skal komme fra Landsbyggefonden.

* Regeringen vil desuden genoplive den boligjob-ordning, som ellers stoppede ved nytår, erfarer Børsen. Ordningen giver fradrag for håndværkerudgifter i private hjem.

* Den planlagte kørselsafgift for lastbiler, som skulle have været indfaset fra 2015, droppes.

* Regerings store plan kommer til at få navnet "Vækstplan DK", erfarer DR Nyheder.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst