FAKTA: Her skal den nye Sydhavnsmetro stoppe

Københavns Kommune er klar med penge til en Sydhavnsmetro. Nu mangler blot staten og Frederiksberg Kommune.

Danmark 12. september 2013 20:48 - Opdateret 12. september 2013 20:50

FAKTA: Her skal den nye Sydhavnsmetro stoppe

* Sydhavnsmetroen er en helt ny metrolinje, som skal afgrenes fra Cityringen og dens 17 stop. Den løber fra Hovedbanegården og får fem nye stop ved Fisketorvet, Enghavebrygge, Ved Slusen og Mozarts Plads for at ende ved Ny Ellebjerg Station.

* Metroselskabet har tidligere anslået, at afgreningen til Sydhavnen vil koste mellem 6,6-10,2 milliarder kroner, men det er inklusiv en reserve på 30 procent. Københavns Kommune anslår, at Sydhavnsmetroen kommer til at koste fire milliarder kroner i alt.

* Et flertal bestående af Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten, De Radikale og Dansk Folkeparti er torsdag blevet enige om at afsætte 200 millioner kroner på budgettet for 2014 til et såkaldt afgreningskammer.

* Afgreningskammeret skal bygges først, og mens byggeriet af Cityringen foregår, så afgreningen til den nye linje ikke stopper Cityringen senere hen, når den er i drift.

* Partierne er også enige om at sikre finansiering på yderligere 1,8 milliarder kroner de kommende år, så Københavns Kommune kan yde sit bidrag til at føre hele den nye metrolinje ud i livet.

* Både et flertal på Christiansborg og Frederiksberg Kommune skal også sige ja, før den nye metrolinje kan blive til noget.

* Investeringen i afgreningskammer og Sydhavnsmetroen forventes samlet set at have en beskæftigelseseffekt på cirka 4000 årsværk i perioden 2014-2022.

* Antallet af arbejdspladser og indbyggere i Sydhavnen vokser ifølge DTU og Danmarks Statistik med cirka 50 procent frem mod 2025.

* Trængselskommissionen forventes at pege på Sydhavnsmetroen som et af de projekter, der kan bidrage til at øge mobiliteten og mindske trængslen i hovedstadsområdet.

* Sydhavnsmetroen kan være færdig i 2022, mens Cityringen efter planen skal indvies i december 2018. Dog hersker der for øjeblikket usikkerhed om byggeriets tidsplan på grund af en række støjklager.

(Kilde: Københavns Kommune)

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...