FAKTA: Her står kloningen i dag

Med et forbud vil EU-Kommissionen forhindre, at fødevarer fra klonede husdyr finder vej til borgernes borde.

FAKTA: Her står kloningen i dag

EU-Kommissionen har onsdag fremlagt et forslag, der skal forbyde klonede husdyr og fødevarer fra klonede dyr.

* Kloning er i dag tilladt til blandt andet forskning og videnskabelige forsøg i EU.

* Inden for fødevaresektoren bruges kloning typisk til at kopiere dyr, der giver mere mælk eller kød.

* Gode avlsdyr fra landbruget klones i dag til at sikre god avlssæd, -æg og fostre.

* Kloning er i dag så dyrt, at det ikke anvendes i særligt stort omfang til fødevareproduktion.

* Kloningsteknikken er endnu ikke særlig veludviklet, så kun mellem seks og 15 procent af forsøgte kloninger af køer lykkes. For svin er tallet cirka seks procent.

* Australien, Argentina, Brasilien, Canada, Japan og USA har bekræftet, at der finder kloning sted hos dem.

Kilde: EU-Kommissionen

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.