Danmark

Fakta: Kilometerpris på lastbilkørsel

Regeringen har valgt at droppe en planlagt kørselsafgift på lastbiler, som har høstet massiv kritik.

Fakta: Kilometerpris på lastbilkørsel

* Planen om en kørselsafgift for lastbiler blev vedtaget i 2009 under VK-regeringen. Afgiften skulle efter planen træde i kraft i første halvdel af 2014.

* I regeringsgrundlaget for den nuværende regering fremgår det, at man vil "fremsætte forslag om en kilometerbaseret afgift på lastbiler, hvis provenu bruges på at gøre den kollektive trafik billigere og på investeringer i den kollektive trafik".

* I juni 2012 meddelte daværende skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) i et svar til Folketingets skatteudvalg, at afgiften ville være GPS-baseret og dermed "mere ambitiøs" end den tidligere regerings planer.

* Han meddelte samtidig, at afgiften efter planen skal træde i kraft i første halvdel af 2015, og at den vil give et årligt provenu på mellem 2,7 og 2,9 milliarder kroner.

* I december 2012 meddelte Venstre, at partiet ikke længere støtter planen om en lastbilafgift.

* 20. februar beslutter regeringen at droppe afgiften. Men pengene er ifølge skatteminister Holger K. Nielsen (SF) allerede brugt på skattelettelser af den tidligere regering og skal derfor nu findes et andet sted.

* I følge DR mister staten de 750 millioner kroner om året, som afgiften skulle indbringe ved at lastbiler skulle betale 1,50 kroner pr. kørte kilometer.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.