EMNER

Fakta Kommune-våbener

De er udviklet dels fra seglvæsenet, dels fra den såkaldte heraldik. Et segl var oprindelig en bekræftelse af et dokuments ægthed og gyldighed - oftest i voks eller lak - og seglvæsenet var allerede kendt i oldtiden. Omkring 1100 begynder de første europæiske byer at bruge sejl, og samtidig udviklede der sig et andet system - heraldikken - i Nordfrankrig til identificering af menige krigere, og riddere, der tog på korstog mod det Hellige Land for at befri det fra araberne. Ideen om skjoldemærker bredte sig til andre grupper i samfundet - fra adelen til gejstlige og aLMINDELIGE BORGERE. I løbet af 1600- og 1700 tallet blev seglet stadig mindre nødvendigt i dagligdagen, og havde stort set ingen betydning fra 1800-tallet. Hvis bymærkerne kun havde haft eksistens i byernes segl, havde de derfor næppe overlevet, men fra middelalderen havde en købstads våbenmærke også kunnet optræde uden for seglet - på steder som byens rådhus ELLER KIRKEN, I 1800-tallet opstod en fornyet interesse blandt købstæderne for de gamle våbenmærker. Fra 1890erne begyndte også datidens kommuner - med eller uden købstadsrettigheder - at udarbejde våbenskjold. Som regel udformet efter korrekte heraldiske foreskrifter. Våbenerne er nu om dage blikfang på eksempelvis kommunale papirer og tryksager, i cyberspace på kommuners hjemmesider, på kommunal ejendom som vandtårrne, på kommunal merchandise som askebægre og papirservietter, og på kostbare borgmesterkæder.