Udland

FAKTA: Mr. Euros politiske bedrifter

Jean-Claude Juncker går af på grund af en efterretningssag. Her er en oversigt over nogle af hans bedrifter.

FAKTA: Mr. Euros politiske bedrifter

* Den 58-årige Jean-Claude Juncker er den længst siddende regeringschef i EU.

* Han har været Luxembourgs premierminister i 18 år og har 30 års ministererfaring.

* Er uddannet jurist, men har aldrig praktiseret det på grund af sin tidlige politiske karriere.

* I syv år fra 2005 til 2013 var han formand for eurogruppen, der ellers udelukkende består af eurolandenes økonomi- og finansministre.

* Posten var med til at give ham tilnavnet Mr. Euro.

* Han valgte selv at trække sig som formand for eurogruppen i januar. Egentlig ville han være fratrådt tidligere, men han lod sig overtale til at tage endnu en tørn, da gruppen havde vanskeligt ved at finde en afløser for ham.

* Som politiker har han sin egen stil, der af mange opfattes som humoristisk og ligefrem. Eksempelvis har han sagt, at "magten har mistet sin erotiske dimension".

Kilder: dpa, ritzau, gouvernement.lu

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.