EMNER

Fakta om afviste irakere

København, onsdag /ritzau/ * Dansk Flygtningehjælp kunne den 27. august 2009 redegøre for 49 verserende sager omhandlende i alt 55 voksne og 15 børn fra Irak. I alle sager gælder det, at Dansk Flygtningehjælp enten repræsenterer de pågældende asylansøgere eller har haft en rådgivende funktion. I alle sager er der anmodet om opholdstilladelse. * Den 2. september tidligt om morgenen meddelte Rigspolitiet, at 21 mænd og en kvinde blev tvangshjemsendt. Et ukendt antal af dem boede i Brorsons Kirke frem til den 13. august, da politiet rømmede kirken. * Rigspolitiet skriver i en pressemeddelelse, at der aktuelt er yderligere 12 irakiske statsborgere frihedsberøvet med henblik på en udsendelse. Disse sager er ikke færdigbehandlet i enten Flygtningenævnet eller i Integrationsministeriet. /ritzau/