EMNER

Fakta om asyl

En læser, Peter Sæderup, omtaler (onsdag 21.9.) NORDJYSKE's dækning af en asylsag, hvor en dansk præst har bakket op om en iransk asylansøger.

Det giver mig anledning til at oplyse om fakta i asylsagsbehandlingen. Første skridt i asylprocessen er, at ansøgeren i et ansøgningsskema på sit eget sprog - eller i en samtale, hvis ansøgeren ikke kan skrive - bliver bedt om at forklare, hvorfor der søges asyl. Senere foretager Udlændingeservice et meget grundigt interview, der tager udgangspunkt i ansøgers egen forklaring. Interviewet varer sædvanligvis adskillige timer. Asylinterviewet forestås af medarbejdere med særlig indsigt i asylområdet og i forholdene i de lande, hvor asylansøgerne kommer fra. Asylansøgerens forklaringer bliver sammenholdt med baggrundsoplysninger om forholdene i det pågældende land. Udgangspunktet er, at skal der gives asyl, hvis der er selv den mindste risiko for, at asylansøgeren vil risikere individuel og personlig forfølgelse ved en hjemvenden. Hvis Udlændingeservice vurderer, at dette ikke er tilfældet og derfor giver afslag på asyl, har asylansøgeren den retsgaranti, at sagen automatisk behandles i 2. instans i Flygtningenævnet, som er et domstolslignende organ. Asylansøgeren får den yderligere retsgaranti, at der altid beskikkes en advokat til at bistå asylansøgeren under hele sagsbehandlingen i Flygtningenævnet. Peter Sæderup udtrykker stor interesse for at læse om konkrete asylsager, men da myndigheder har tavshedspligt, behandles sagerne nødvendigvis fortroligt. Jeg kan henvise til Flygtningenævnets årsberetning og nævnets hjemmeside, hvor eksempler på afgørelser refereres anonymt, og hvor man kan få indblik i afgørelser om f.eks. religiøse asylmotiver.