Turisme

Fakta om Himmerlandsstien

Indviet november 2007 ovenpå Løgstørbanens gamle spor, der rakte 69 kilometer fra Viborg til Løgstør.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Bag de små, blå skilte gemmer sig mange oplevelser, der i al stilfærdighed kan måle sig med store turistattraktioner. Man leder dog forgæves efter et skilt, der siger "Himmerlandsstien". Kun de, der ved besked, kan finde den. Foto: Lars Pauli

Sidste tog kørte i 1999. Der blev pillet 5500 ton skinner og 130.000 sveller op for at gøre plads til stien. Stien starter i øjeblikket i Løgstrup, 11 kilometer nord for Viborg. Der er cykelstier det meste af vejen fra centrum. Strækningen indenfor Vesthimmerland Kommune er 42 kilometer lang. Selve stien er 2,5 meter bred og belagt med stenmel. Den er mest beregnet til gående, løbere og cyklister, men flere steder er der parallelle spor til ridende. Langs stien er der også faciliteter til motionister, campister og picnicfolk. Har tre shelters til overnatning: Ved Vester Ørbæk-skoven syd for Løgstør, ved heden syd for Vindblæs samt på et areal syd for Lerkenfeld Å. Stien går blandt andet gennem Aalestrup, Østrup, Aars, Hornum, Gatten, Vindblæs og Løgstør. Anlægget af stien kostede 12 millioner kroner, blandt andet via støtte på 6,7 millioner kroner af EU og 750.000 kroner af Lokale- og Anlægsfonden. Håbet er med tiden at gøre stien til en natur- og kulturhistorisk oplevelsespark. Turistbureauer udleverer gerne kort over stien, der også har navnet "Regional cykelrute 35".