Lokalpolitik

Fakta om Løkkes første år

København, onsdag /ritzau/ April 2009: Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen bliver udnævnt som generalsekretær for Nato. Anders Fogh overdrager statsministeriet til Lars Løkke Rasmussen. April 2009: De første meningsmålinger er gode for Lars Løkke. Juni 2009: En ændring af tronfølgeloven er til afstemning. Statsministeriet beskyldes for at forsøge at påvirke danskerne til at stemme ja gennem tv-kampagne. August 2009: Den konservative Naser Khader foreslår et burkaforbud. Det udløser en konflikt mellem V og K. Løkke nedsætter et burkaudvalg, der senere opfordrer stat, kommuner og regioner til at udnytte eksisterende regler. November 2009: Venstre går tilbage ved kommunalvalget og mister flere borgmesterposter. Formandsposten for KL skifter fra Venstre til Socialdemokraterne. December 2009: Klimatopmødet i København ender ikke med en stor aftale men mindre erklæring, som bliver udlagt som en fiasko. I flere udenlandske medier er der kritik af Lars Løkke Rasmussens indsats som mødeleder. Januar 2010: Venstre og De Konservative er i opgør. Lene Espersen begynder at tale om at ændre efterlønnen og skaber tvivl om regeringens politik. Februar 2010: Lars Løkke tager sine børn ud af skolen og tager på ferie. Han melder også afbud til møde med ambassadører for at være sammen med sin familie. Efter ferien går hans kone Solrun på tv og forklarer, at Danmarks statsminister også har ret til ferie og barnets første sygedag. Februar 2010: Løkke gennemfører en stor regeringsrokade og fremlægger et nyt arbejdsprogram for regeringen. Marts 2010: Trods regeringsrokade viser meningsmålinger fortsat flertal til oppositionen. April 2010: Lars Løkke fejrer et års jubilæum som statsminister. Eksperter efterlyser, at han træder i karakter som leder. /ritzau/

Forsiden