Fakta om planer

Forældre med børn i folkeskolen har uden tvivl svært ved at forstå uroen omkring elevplaner. Hvordan kan en skriftlig orientering være et så stort problem?

Undervisningsminister Bertel Haarders forklaring i NORDJYSKE (23.12.) gør nok ikke forundringen mindre: ¿Eneste krav er, at læreren skal skrive, hvordan det går eleven i forhold til fagets mål, og hvad eleven skal gøre fremadrettet.¿ Det passer bare ikke. Undervisningsministeriets pjece ¿Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen¿ fra marts 2007 sammenfatter kravene i ¿Bekendtgørelse om elevplaner i folkeskolen¿ til elevplaner således: ¿Den løbende evaluering skal omfatte alle aspekter af elevens udbytte af undervisningen. Det vil sige både elevernes faglige niveau og sociale og personlige udvikling.¿ Ministeren glemmer at nævne den løbende evaluering og det af mig kursiverede. FØR LÆRERNE kan skrive elevplaner, skal de gennemføre en løbende, systematisk, skriftlig evaluering af alle elever i alle fag i alle trinmål. Det vil ¿ efter et forsigtigt overslag ¿ i gennemsnit tage en måneds undervisningstid og en fjerdedel af lærernes forberedelsestid. Tal, der ikke er med i Bertel Haarders regnestykke. Han taler kun ¿ og aldrig konkret ¿ om den tid, det tager at skrive elevplanerne, som er den mindste del: 18 dage for 234 elevplaner pr. lærer. Tallene stammer fra den opgørelse, lærerne ved Klarup skole lavede i foråret over konsekvenser af at indføre elevplaner efter bekendtgørelsen. Opgørelsen kan ses på www.nejtilelevplaner.dk. OPGØRELSEN blev 10. april 2007 forelagt Folketingets uddannelsesudvalg, der bad Bertel Haarder kommentere den. I sit svar ofrer han ikke ét ord på talmaterialet, som han i pressen har kaldt ¿ude i hampen¿. Han nøjes med at anfægte opgørelsens grundlag. Det slipper han ikke godt fra. Bertel Haarder svarer, at der skal laves elevplaner ¿én gang om året.¿ Det er i modstrid med bekendtgørelsen, der fastslår, ¿at elevplanen skal udleveres til forældrene mindst én gang om året.¿ Det problem løser Bertel Haarder ved at fastslå, at ¿mindst én gang¿ er det samme som ¿én gang¿. Der lægges derfor ikke op til to eller flere elevplaner i bekendtgørelsen. Faktisk har det hele tiden været meningen, at der kun skal laves én årlig elevplan, hævder han. Det passer ikke. Før uroen om elevplaner toppede i april-maj, var jeg i tæt kontakt med en konsulent i Undervisningsministeriet for at sikre, at jeg havde forstået bekendtgørelsen korrekt. Konsulenten bekræftede, at hensigten med ¿mindst én gang¿ var at gøre det muligt for kommunerne at kræve mere end én elevplan. Hvad ellers? Ministeren lyver. SAMTIDIG med, at Bertel Haarder reducerer ¿mindst én gang¿ til ¿én gang¿, fortier han, at mange kommuner kræver to elevplaner. Dermed bibringer han Uddannelsesudvalget den opfattelse, at problemet med to elevplaner ikke er reelt. Ministeren fortier kendsgerninger, der ikke passer ind i hans kram. Kravet om to elevplaner nævner Bertel Haarder kun i forbindelse med Klarup skole (ikke Aalborg Kommune), der ¿går videre, end loven og bekendtgørelsen tilsiger.¿ Hvordan kan man gå videre end en bekendtgørelse, der med ¿mindst én gang¿ er opadtil ubegrænset? Ministeren fordrejer juraen. At Bertel Haarder manipulerer i den offentlige debat for at tale problemerne med elevplaner ned til en ubetydelighed er et moralsk problem. At han gør det i et skriftligt svar til Uddannelsesudvalget er et juridisk. Det er vildledning af Folketinget. Det kan han blive fyret for. BERTEL Haarder har over for mig oplyst, at Undervisningsministeriet ikke lavede konsekvensberegninger forud for indførelsen af elevplaner, ¿for det forlangte KL ikke.¿ At Ministeriet er et ekspeditionskontor for Kommunernes Landsforening fratager ikke ministeren det fulde ansvar for lovgivningsarbejdet. Bertel Haarder har indført elevplaner uden tanke for, om der er ressourcer til dem. Efter hans opfattelse er lærerne udstyret med samme uudtømmelige reservoir af uudnyttede ressourcer, som Udgårdslokes horn var med vand, da Thors drikkekompetence blev testet. Hornet var forbundet med havet, så uanset hvor meget den stakkels gud drak, var der altid en mundfuld til. På samme måde kan lærerne altid klare en opgave til. Undervisningsministeriets vilkårlige lovgivningspraksis er en konstant kilde til forundring. Normalt sikres det gennem et lovforberedende arbejde, at forudsætningerne for en lov er til stede, så den de facto kan træde i kraft på ikrafttrædelsesdagen. I TILFÆLDET elevplaner har Bertel Haarder bare sagt: Lad der komme elevplaner! og overladt det til skolelederne og lærerne at finde tiden inden for de eksisterende rammer. Det har de ikke kunnet, men det bekymrer ikke ministeren: Han lader som om! Ministeren synes at glemme, at han har indført en lov, ikke iværksat et administrativt forsøg. I sit indlæg moraliserer Bertel Haarder, ¿at Karsten Bräuner [ikke] har grund til at være stolt af sine ulovligheder.¿ Fatter den mand da ingenting! Mine ulovligheder kommer af at skulle holde en lov, der ikke kan holdes. Og som ville ødelægge folkeskolen, hvis den skulle. Med bekendtgørelsen om elevplaner i folkeskolen har ministeren respektløst gjort 60.000 lærere til lovbrydere. Det kan han åbenbart leve med, jeg kan ikke. Og jeg nægter at være genstand for respektløsheden og gøre gode miner til den løgnagtighed, bag hvilken Bertel Haarder skjuler den. JEG KAN godt forstå, at forældrene er glade for elevplaner. De får noget, de ikke har fået før. Men de får ikke elevplaner i bekendtgørelsens forstand. Det kommer de aldrig til. Forældrene skal dog vide, at den tid, lærerne bruger på elevplaner, går fra skolens andre aktiviteter: lærernes forberedelse og faglige dygtiggørelse, lejrskoler, skolefester, skole/hjem-arbejde. De bør spørge sig selv, om fagligheden virkelig har det bedre i en folkeskole, der bruger en stor del af sine ressourcer på at evaluere og dokumentere i stedet for at undervise, tage sig af eleverne og være noget for dem. [ Karsten Bräuner, Vester Fælledvej 24, Aalborg, er uddannet lærer og journalist. Ansat på Klarup Skole, hvor han også er tillidsrepræsentant. Driver desuden eget kommunikationsfirma. E-mail: kb@klarupskole.dk. [ Bag hjemmesiden www.nejtilelevplaner.dk står blandt andre Karsten Bräuner, som fortæller: ¿Efter i ni måneder at have ventet forgæves på svar fra undervisningsminister Bertel Haarder på en beregning over konsekvenserne ved at indføre elevplaner efter bekendtgørelsen på Klarup skole, har lærerne oprettet hjemmesiden www.nejtilelevplaner.dk, hvor de kræver svar fra ministeren og stiller sig i spidsen for en landsdækkende underskriftsindsamling mod bekendtgørelsen. Konsekvensberegningen er lagt ind på hjemmesiden sammen med anden dokumentation i den efterhånden lange elevplandebat¿.