Fakta om S-finansudspillet

EMNER 9. september 2008 06:00

Fakta Socialdemokraternes hovedprioriteringer: Sundhed Der skal gennemføres en akutplan for det danske sundhedsvæsen. Partiet vil give en saltvandsindsprøjtning på 2,5 milliarder kroner i 2009, der først og fremmest skal bruges på at nedbringe ventelisterne for livstruende sygdomme. Børn Socialdemokraterne vil sikre ressourcer til, at alle lukkedage i daginstitutionerne kan afskaffes. Partiet vil samtidig indføre mindstebemanding i daginstitutioner, der har relativt mange udsatte børn. Udgift: 1 milliard kroner. Seniorer De økonomisk mest sårbare seniorer skal have hjælp i forhold til stigende udgifter. Derfor vil partiet afsætte penge til bedre mad, tandlægebesøg og offentlig transport. Udgift: 700 millioner kroner. Kommuner Socialdemokraterne vil afsætte 1 millard kroner til landets kommuner. Ifølge partiet kan de ressourcer, der gives i kommuneaftalerne, ikke engang dække det stigende befolkningsmæssige træk på serviceydelserne. Socialdemokraterne vil primært finansiere tiltagene ved at droppe skattelettelserne for 5,4 milliarder kroner i 2009. Udgifter: 9,8 milliarder kroner Indtægter: 12,7 milliarder kroner

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...