FAKTA: Palæstina-resolutionen i FN

Se her, hvad det palæstinensiske selvstyre prøver at få FN's Generalforsamling til at stemme ja til torsdag.

FAKTA: Palæstina-resolutionen i FN

* FN's Generalforsamling ventes torsdag at stemme om en resolution, der opgraderer palæstinensernes status i FN. Resolutionen vil give Palæstina observatørstatus som "ikke-medlems stat" - en status, som også Vatikanet har.

* Ifølge Ritzaus og tv2's oplysninger vil Danmark onsdag officielt melde ud sammen med Norge og Sverige, at de vil stemme ja til Palæstinas observatørstatus i FN.

* Palæstinensiske embedsmænd siger, at de er sikre på, at resolutionen vedtages. Der er 193 medlemmer af Generalforsamlingen, og resolutionen skal vedtages med et simpelt flertal.

* Ud over opgraderingen taler resolutionen også om, at FN's Sikkerhedsråd bør "se gunstigt" på palæstinensernes anmodning om fuldt medlemskab. Denne anmodning blev fremsat i fjor, men det lykkedes ikke at få de nødvendige ni ud af 15 stemmer.

* Resolutionen taler også om en løsning på Mellemøst-striden. Der skal, siger resolutionen, ligge to stater ved siden af hinanden, Israel og Palæstina. Løsningen skal findes med afsæt i de grænser, der var før Seksdageskrigen i 1967.

* Desuden siger resolutionen, at fredsforhandlingerne skal genoptages.

(Kilder: AFP, BBC)

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.