Kultur

FAKTA: Prins Henrik følger tradition for castrum doloris

Siden 1746 har det været skik i det danske kongehus, at kisten med den afdøde ligger på castrum doloris.

Dronning Ingrid ligger på castrum doloris i Christiansborg Slotskirke i november 2000. Foto: Scanpix/Bax Lindhardt

Dronning Ingrid ligger på castrum doloris i Christiansborg Slotskirke i november 2000. Foto: Scanpix/Bax Lindhardt

Prins Henrik køres fredag aften fra Amalienborg til Christiansborgs Slotskirke på Slotsholmen i København. Her skal han ligge på castrum doloris, indtil han tirsdag klokken 11.00 bisættes fra Christiansborg Slotskirke.

Offentligheden har mulighed for at tage afsked med prinsen i dagene 17., 18., og 19. februar i slotskirken.

Læs her om castrum doloris:

* Castrum doloris betyder på latin sørgeforhøjning - smertens leje.

* Det er en kongelig skik at stille en lukket ligkiste offentligt til skue på en forhøjning i nogle dage inden begravelsen, flankeret af en æresvagt.

* Skikken bruges normalt kun for statsoverhoveder. I Danmark er det de kongelige, mens det i andre lande uden monarki typisk er præsidenter.

* Castrum doloris er i modsætning til lit de parade, hvor liget ligger frit til beskuelse, når offentligheden defilerer forbi for at vise deres respekt.

* I det danske kongehus har der siden 1746 været skik for, at kisten står på castrum doloris i Christiansborg Slotskirke nogle dage før bisættelsen i Roskilde Domkirke.

* Senest lå Frederik IX i 1972 og dronning Ingrid i 2000 på castrum doloris.

Kilde: Gyldendals Den Store Danske.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst