Fakta Saab

Saab, der er en forkortelse for Svenska Aeroplan Aktiebolaget, blev grundlagt i 1937 med det formål at bygge militærfly. 12 år senere kører den første personbil, Saab 92, af båndet på fabrikken i Trollhättan. Saabs hovedejer, den svenske finanskoncern, Wallenberg-familien, lukkede i 1990 den amerikanske bilkoncern General Motors (GM) ind i selskabet som ejer af halvdelen af det nydannede Saab Automobile. I 2000 blev GM eneejer af Saab. I de knap 20 år, GM har været økonomisk involveret i Saab, er virksomheden gået med tab det meste af tiden. Det drejer sig om mindst 20 milliarder svenske kroner (16,5 milliarder kroner). Kun i 1994-1995 havde Saab overskud. I 2006 solgte Saab det største antal biler på et år - 133.000 enheder. I 2009 meddelte GM, at det underskudstunge Saab skulle sælges og være et selvstændigt selskab. I februar 2010 købte Spyker Cars i Holland Saab Automobile af General Motors. Som en del af betalingen fik GM præferenceaktier i det ny selskab svarende til en værdi 326 millioner dollar. (Kilde: TT, Saab Automobile og General Motors)