Udland

FAKTA: Sådan har EU udviklet sig

Kroatien er nu EU's 28. medlemsland. Her kan du se, hvordan EU har udviklet sig, og hvordan det ser ud i dag.

FAKTA: Sådan har EU udviklet sig

Mandag blev Kroatien budt velkommen som det 28. medlemsland i EU.

Dermed har EU gennemført dets syvende udvidelse siden Kul- og Stålunionen, som det oprindeligt hed, blev grundlagt i 1951 af det daværende Vesttyskland samt Belgien, Holland, Luxembourg, Frankrig og Italien.

Med Romtraktaten skiftede unionen navn til EF:

* 1. januar 1973 bliver Danmark, Irland og Storbritannien optaget i EF.

* 1. januar 1981 kommer Grækenland med i EF.

* 1. januar 1986 er det Portugal og Spanien, der bliver medlemmer.

* 1993 etableres EU ved at udskifte grundlaget for EF med Maastricht-traktaten.

* 1. januar 1995 blev Finland, Sverige og Østrig de første nye medlemmer af EU.

* 1. maj 2004 optages Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Aftalerne faldt på plads under det danske formandskab i 2002.

* 1. januar 2007 bliver Rumænien og Bulgarien medlemmer af EU.

* 1. juli 2013 optages Kroatien i EU.

* Med Kroatien består EU af i alt 28 medlemslande, fordelt over et areal på 4,3 millioner kvadratkilometer og en samlet befolkning på 507 millioner indbyggere.

* Som "land" betragtet er EU dermed verdens syvende største arealmæssigt og det tredje største i relation til folkemængden.

/ritzau/TT

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.