FAKTA: Sådan vil regeringen finpudse kommunalreformen

Kommunalreformen efterlod plads til forbedringer. Regeringen spiller nu ud med sin konkrete løsningsmodel.

FAKTA: Sådan vil regeringen finpudse kommunalreformen

Regeringens mål er, at den offentlige sektor skal være "smidig og effektiv". Det skal ske med en justering af kommunalreformen, her er hovedpunkterne:

* Kvalitet og samarbejde i sundhedsvæsnet: Blandt andet styrkes de såkaldte sundhedsaftaler, der har til formål at sikre et sammenhængende patientforløb, og genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen får en faglig indsprøjtning.

* En kvalificeret indsats for grupper med særlige behov: Der skal blandt andet større fokus på mennesker med svære spiseforstyrrelser, de regionale tilbud skal have en længere planlægningshorisont og der skal udvikles den mest specialiserede undervisningsindsats.

* Faglighed og effektivitet på miljøområdet: Fremover bliver det kommunerne i stedet for regionerne, der skal godkende råstofudvinding. Til gengæld skal kommunerne ikke længere godkende affaldsdeponeringsanlæg - det skal staten.

* En resultatorienteret erhvervsudviklingsindsats: Der kommer en ny regional vækst- og udviklingsstrategi og anvendelsen af erhvervsudviklingsmidlerne skal effektiviseres.

* Mere frihed i regionernes styre: Regionerne får fri mulighed for at nedsætte stående udvalg, og de får samtidig friere tøjler til varetagelse af opgaver med private og for andre offentlige myndigheder.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.