Fakta tjekker en ekstra gang for skadedyr
Vi er ret hysteriske med den slags, så vi holder lukket tirsdag for at være helt sikre, siger direktør
Opdateret kl. 10:51
KLARUP: - Vi har i samarbejde med vores skadedyrsbekæmper Anticimex og Levnedsmiddelstyrelsen besluttet, at vi holder butikken i Klarup lukket hele tirsdag. Vi vil bruge dagen til at dobbelttjekke, at der ikke er skadedyr i forretningen.
Det siger driftsdirektør John Christensen fra Faktakæden.
Mandag fik butikkens ansatte mistanke om, at en rotte var på spil i butikken, og derfor blev Anticimex straks tilkaldt, og det viste sig at mistanken var rigtig. Senere mandag blev en rotte indfanget, butikken lukket og hele varesortimentet gennemgået, så varer, hvor rotten havde været på spil, kunne blive destrueret.
Superhysteriske
- Vi er superhysteriske med sådan noget, så vi vil have sikkerhed for, at vi har gjort alt, hvad vi skal i forhold til myndighederne. Så Anticimex kommer tirsdag og gennemgår alt i forretningen endnu engang, siger driftsdirektøren.
John Christensen forventer nu, at Fakta i Klarup kan genåbneklokken 8.00 onsdag morgen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.