FAKTA

New York Jets, eller bare The Jets, hed oprindeligt New York Titans, da holdet blev startet i 1960. Efter rigmanden Sonny Werblin købte holdet i 1963, blev navnet ændret. The Jets har vundet finalen i amerikansk fodbold, Super Bowl, én gang. Det var i 1968. Klubben deler Giants Stadium med det andet NFL-hold fra New York, The Giants. Der er plads til 78.000 tilskuere på Giants Stadium, og The Jets har i gennemsnit mere end 77.700 tilskuere i gennemsnit til deres hjemmekampe. Klubbens fans går under navnet The GangGreen, Den grønne bande. Alle billetter til klubbens hjemmekampe bliver solgt via sæsonkort. Eneste måde at skaffe sig adgang til kampene på er ved at skrive sig op til et sæsonkort, der står over 10.000 på venteliste, eller, for turister og andre der kun vil se en enkelt kamp, købe billet gennem et af de mange amerikanske firmaer der opkøber billetter til blandt andet sportsbegivenheder, og sælger dem videre til overpris. En parkeringsbillet ved Giants Stadium koster næsten det samme som de billigste siddepladser.

Forsiden