Falchen lander i dag

I dag kommer Michael Falch forbi Frederikshavn med sin meget omtalte og roste koncertturne med backinggruppen Boat Man Love Store.

Rigtig mange har valgt at sikrer sig billetter fredag aften og selv om vi kunne have frygtet at det ville være svært at sælge en koncert på denne højhellige miniferiedag, er der flot opbakning. - Koncerten fortjener et godt publikum og det ved jeg at Falch traditionsmæssigt har i Frederikshavn, siger leder og kunstnerisk ansvarlig Kasper Bonde. - Vi tog et sats i huset, da vi syntes at publikum på vores breddegrader fortjente at få muligheden for at opleve Falch & co. i Det Musiske Hus helt tæt på. - Og Bededag det var den eneste dato, der var ledig, siger Kasper Bonde. Det har vist sig at mange kommer fra oplandet og sågar helt fra Aalborg for at se koncerten der fik 6 stjerner i Nordjyske da holdet gæstede Skråen i Aalborg.