Færdselsforseelser

Falck-bil påkørt

AALBORG:I går blev en ellers stille mandag eftermiddag på Falckstationen i Aalborg afbrudt, da en af Falcks egne biler blev påkørt. Uheldet skete i krydset ved Limfjordsbroen og Østerbrogade, da en ung bilist ikke nåede at bremse ned inden fodgængerfeltet. Han forklarede bagefter, at han overhovedet ikke havde set Falck-bilen, der holdt for rødt lys foran fodgængerfeltet. Mens Falck-bilen klarer sig med en ny nummerplade, var den anden bil så medtaget, at den unge mand måtte køres hjem. Han var dog ikke selv kommet til skade.