Thisted

Falck og brandvæsen under samme tag

Thisted Kommune peger på en kommunalt ejet bygning på Præstejorden som ny fælles Falck- og Brandstation

Den kommunalt ejede bygning på Præstejorden 3 kan blive ny fælles station for Falck og Nordjyllands Beredskab.

Den kommunalt ejede bygning på Præstejorden 3 kan blive ny fælles station for Falck og Nordjyllands Beredskab.

THISTED:Falck og Nordjyllands Beredskab skal fremover bo under fælles tag i en kommunalt ejet bygning på Præstejorden 3 i Thisted.

Det er den model, som forvaltningen nu indstiller, at der arbejdes videre med - og at forprojekteringen sættes i gang med henblik på at forberede bygningen til det nye formål.

Kommunens udvalg for klima, miljø og teknik behandler sagen i næste uge.

Bygningen på Præstejorden 3 har et bebygget areal på 3.306 kvadratmeter.

Den er delvis udlejet til en privat virksomhed, som med virkning fra 1. juni 2018 er helt ude af sit lejemål.

Den øvrige del af bygningen bruges af Thisted Kommune.

Hvis det besluttes, at Præstejorden 3 skal bruges af Falck, Nordjyllands Beredskab og Thisted Kommune, skal Falck, Nordjyllands Beredskab og Thisted Kommune hver disponere over en fjerdedel af bygningens samlede areal, men den sidste fjerdedel skal bruges som fællesareal.

En arbejdsgruppe har undersøgt mulighederne for at etablere en ny fælles politi-, Falck og brandstation.

Gruppen var nået frem til to løsningsmuligheder.

Den ene var, at politi, Falck og Nordjyllands Beredskab opførte en ny fællesbygning eller fik en privat entreprenør til at gøre det for herefter at leje sig ind.

Den anden løsning, som det nu indstilles, at der arbejdes videre med, er at Falck og Nordjyllands Beredskab lejer sig ind i den kommunalt ejede bygning på Præstejorden.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.