EMNER

Falck slukkede halmbrand

Falck/Brønderslev Kommunes Redningsberedskab blev torsdag ved aftenstid kaldt til en brand i noget halm på Skydebanevej i Brønderslev. En beboer var ved at brænde en dynge gammelt halm af, men da ilden blev for kraftig, og røgen drev ind over Asgård, valgte beboeren at tilkalde Falck af frygt for, at branden skulle brede sig. I løbet af tre kvarter var branden slukket.