Fald i arbejdsstyrke betyder tab af velfærd

Uden handling vil der være 30.000 færre nordjyder i job i 2030.

Mere end hver tredje bygningshåndværker er over 50 år, og mangel på arbejdskraft kan derfor blive en stor udfordring for branchen.

Mere end hver tredje bygningshåndværker er over 50 år, og mangel på arbejdskraft kan derfor blive en stor udfordring for branchen.

Den globale finanskrise og udsigt til økonomisk afmatning får økonomer til at varsle fyringer og flere ledige, men i virkeligheden udgør mangel på arbejdskraft en langt større trussel for den nordjyske velfærd. En opgørelse lavet af Beskæftigelsesregion Nordjylland viser, at arbejdsstyrken falder kraftigt i de kommende år. I øjeblikket udgør antallet af erhvervsaktive i alderen 16 til 64 år 291.000 personer. I 2030 vil tallet være 261.000, et fald på 30.000 personer. Fra store til små årgange Baggrunden er den såre simple, at de store årgange fra slutningen af 40'erne og 50'erne i de kommende år trækker sig fra arbejdslivet. Udover ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, øger den større andel af pensionister plejesektorens behov for arbejdskraft. De huller, som de ældre efterlader samt det ekstra plejebehov, skal dækkes af de små fødselsårgange fra først i 80'erne og fremad. Konsekvensen er, at antallet af nordjyder i den erhvervsaktive alder frem til 2030 falder med 38.000 personer. Udbuddet af arbejdskraft vil om bare 10 år modsvare antallet af beskæftigede i 2007, men længe inden vil arbejdsgiverne i stort omfang få problemer med at finde medarbejdere med de rette kvalifikationer. - De arbejdsløse modsvarer jo langtfra de ledige job. Mens ufaglærte udgør en stor del af de ledige, er det faglært arbejdskraft, der efterspørges. Allerede i dag er der mangel på arbejdskraft inden for visse faggrupper, eksempelvis folkeskolelærere, sygeplejersker og læger, siger fuldmægtig i Beskæftigelsesregion Nordjylland Lars Pilgaard. Manglen på arbejdskraft er ifølge Lars pilgaard dog intet at regne sammenlignet med, hvad der er i vente. Thisted og Læsø rammes først På en lang række fagområder er en tredjedel af arbejdsstyrken over 50 år, og de pågældende fagområder har derfor en særlig udfordring, hvad angår rekruttering af unge til faget. Nordvendsyssel, Mors og Thy er de egne, der først bliver ramt af faldet i arbejdsstyrken. Allerede om to år vil mangel på arbejdskraft få beskæftigelsen til at falde i Thisted og på Læsø. Aalborg vil som eneste nordjyske kommune undgå faldende arbejdsstyrke. I øjeblikket er der stor fokus på udsigten til afskedigelser og flere ledige som følge af krisen, men faldet i arbejdsstyrken vil i et vist omfang modvirke afskedigelserne. Faktisk er det sådan, at en tredjedel af det kraftige fald i antallet af ledige fra 1997 til 2007 kan forklares med faldende arbejdsstyrke. Uudnyttede ressourcer Beskæftigelsesregionens rapport anviser også løsninger på de udfordringer, som den såkaldt demografiske udvikling byder samfundet, det vil sige overordnet det politiske system. - Vi kan ikke lave om på, at antallet af personer i gruppen af 16-64-årige vil falde, men man kan forsøge at få flere i gruppen til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, siger Lars Pilgaard. I dag står 78,7 procent af gruppen til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis tallet hæves til 87,5 procent, vil den nuværende arbejdsstyrke kunne opretholdes. En anden mulighed ville være at hæve den erhvervsaktive alder. I så fald vil det være nødvendigt at hæve tilbagetrækningsalderen. - Man kan for eksempel skrue på efterlønsknappen. Selvom det er politisk ømtåleligt, så har regeringens egen arbejdsmarkedskommission for nylig ført frem, at det er et af de instrumenter, der virker kraftigst i forhold til at øge arbejdsstyrken, siger Lars Pilgaard politisk omtålelige efterlønsordning. - Men det er her, man hurtigst vil kunne opnå en effekt i form af øget udbud af arbejdskraft, siger Lars Pilgaard. At øge antallet af erhvervsaktive, erhvervsfrekvensen, er anderledes tidskrævende. - Det drejer sig blandt andet om at højne uddannelsesniveauet, siger han. Rapporten fortæller nemlig, at erhvervsfrekvensen for folk med korte uddannelser er så lav som 66,7 procent, mens den for personer med en længerevarende videregående uddannelse er hele 93,7 procent. Kvinder og indvandrere i job - Specielt i en situation med færre erhvervsaktive er det vigtigt at sikre, at arbejdsstyrken har de rigtige kompetencer fremover, ellers bliver der endnu større mangel på en række faggrupper, siger han. I teorien vil uddannelse alene kunne løse problemet med den faldende arbejdsstyrke. - Men det er bare en af flere måder, hvorpå erhvervsfrekvensen kan øges. En anden mulighed er at få flere kvinder og indvandrere ind på arbejdsmarkedet, siger Lars Pilgaard. Hvis kvinder og indvandrere kom op på samme erhvervsfrekvens som mænd, vil det samlet øge arbejdsstyrken med godt 15.500 personer. - Endelig er den mulighed, som man allerede har taget fat på, at man rekrutterer mere udenlands arbejdskraft, siger Lars Pilgaard. Nordjylland rammes hårdere af faldet i arbejdsstyrken end det øvrige land. I Midtjylland vil arbejdsgiverne ligefrem nyde godt af en voksende arbejdsstyrke.