Falde-færdige broer

Vægtbegrænsning på syv broer i Brønderslev kommune

Esben Heine
Syv steder er der indført vægtbegrænsning af hensyn til broernes standard. Arkivfoto: Kurt Bering
Dronninglund 24. marts 2018 07:00 - Opdateret 24. marts 2018 07:11

BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND: - De står alene af gammel vane. Sådan siger formand for Brønderslev Kommunes teknik- og miljøudvalg, Karsten Frederiksen (K) om flere af kommunens broer. Nogle af dem er i så elendig forfatning, at de trænger til udskiftning.

Kommunens embedsmænd har tjekket de godt 100 broer, og flere har fået dumpekarakter. Der er syv broer, der er i så dårlig stand, at der er indført vægtbegrænsning for kørsel på broerne. Tre af dem er gennemført i efteråret.

To af de mest medtagne broer er Ll. Kraghedevej, underføring af Klavsholm Å samt Åbrovej, underføring af Ryå.

- Vi må indrømme, at broerne er blevet forsømt, fordi vi har haft rigeligt at gøre med de hullede veje. Men nu må vi se på problemet, siger Karsten Frederiksen. Der har siden kommunesammenlægningen ikke været meget fokus på broerne.

Karsten Frederiksen frygter, at det er et stort millionbeløb, der er tale om, hvis broerne skal fornyes.

- Vi undersøger alternative muligheder,

Der er frygt for, at der må gennemføres vægtbegrænsning på flere broer. Og eksperter vurderer, at jo længere man venter, jo dyrere bliver det.

Karsten Frederiksen påpeger, at der også skal ses på trafiksikkerheden.

Brugere af broer har klaget til kommunen over broernes standard.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...