Gærum

Faldskærmsliner af nylon og en rigtig fiks idé JUBILÆUM: Pionerånd og produktudvikling har altid præget Roblon der 1. december runder de første 50 år

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Høj tek­no­lo­gi og godt hånd­værk.

FREDERIKSHAVN:En annonce i det engelske blad ¿The Fishing News¿ i 1953 om salg af faldskærmssnore fra den engelske hærs overskudslagre fangede grundlæggeren af Roblon, Erik Schou¿s øjne. Erik Schou var efter nogle år i shippingbranchen, vendt hjem fra København til fødebyen Frederikshavn for at overtage sin nyligt afdøde fader, Robert Schous rederi med seks fiskekuttere. Han bad om prøver og priser på faldskærmslinerne ud fra den betragtning, at noget måtte de, trods deres korte længde på tre meter, kunne bruges til. Kvaliteten viste sig fremragende, prisen var billig, og så fandt Erik Schou på at anvende de slidstærke snore til fremstilling af trawlposer. Det blev begyndelsen på Roblon, og det frederikshavnske industrieventyr, der 1. december foreløbig har varet i 50 år. Strygende afsætning Afsætningen af de stærke trawlposer blandt de lokale fiskere gik strygende, og kundekredsen voksede. Efterkrigsårenes engelske overskudslagre af liner og senere tilsvarende amerikanske liner begyndte at slippe op, og Erik Schou erkendte, at han selv måtte i gang med at producere fletliner. Han købte egne flettemaskiner, og 1. december 1957 startede egenproduktionen af nylonreb i hans nybyggede fabrik på havnen. De tusindvis af andre produktideer, som frederikshavner-firmaet siden har ført til succes, er vokset frem i Roblons udviklingsafdelinger, hvor slagordet er ¿selvfølgelig kan det lade sig gøre¿. - En udpræget pionerånd og en usædvanlig åbenhed overfor nye muligheder har karakteriseret både firmaet og medarbejderne helt fra starten, fremhæver Roblons administrerende direktør, Flemming Bertelsen. - Og trods et halvt århundreds erfaring er virksomheden stadig ung i sindet. For vi hele tiden mødt med nye udfordringer og større krav fra markedet, fra samarbejdspartnere, fra medarbejderne og fra kunder,¿ siger han. Vil vokse - Derfor har vi også planer om yderligere at udvide vores udviklingsaktiviteter, og at vokse os endnu større og stærkere, siger Flemming Bertelsen. Allerede et år efter starten i 1957 måtte Roblon udvide fabrikken til det dobbelte, og siden er der bygget igen og igen, på havnen, i Gærum og i Sæby. Da firmaet begyndte at fabrikere produktionsmaskiner til eget brug, kom der så mange forespørgsler fra markedet, at der i 1978 blev stiftet en ny division til fremstilling af tovværks- og kabelmaskiner. I 1986 blev Roblon sat på aktier, og de indbragte det dobbelte af forlangt. I 1995 købte firmaet et lille Lyngså-firma, der lavede fiberoptisk lys. På det tidspunkt havde Roblon slet ingen viden om produkterne, men en stor tro på deres potentiale. Tre divisioner I dag har Roblon tre divisioner, Industrial Fiber, Roblon Engineering, og Roblon Lighting. Det oprindelige tovværk, som eventyret startede med, blev solgt fra i 1999. - Man skal tænke meget kreativt for overhovedet at komme i tanke om trawlposer, mens man står og kigger på faldskærmsliner. Den pionerånd er stadig vores drivkraft, og vil sikre, at firmaet bliver ved med at udvikle sig, at vi udvikler vores produkter i meget tæt samarbejde med kunderne rundt om i verden, og at vi til daglig er både omstillingsparate og opfindsomme, fastslår Flemming Bertelsen.