Faldt fire meter og blev reddet af brandvæsen uden at vågne

En mand i 30’erne havde en seriøs brandert på under fald fra mur

Arkivfoto

Arkivfoto

HUDDERSFIELD:I England er man kendt for at gå på pub og drikke en øl eller to. Nogle drikker flere - mange flere. Det må man formode en mand midt i 30’erne havde gjort, da han ifølge den engelske avis Mirror blev fundet uden for pubben The Dusty Miller Boozer i Huddersfield, efter han var faldet ned fra en fire meter høj mur uden at vågne fra sin brandert. Det var nødvendigt at fælde nogle træer for at komme den sovende mand til undsætning, så brandvæsnet blev tilkaldt.

- Det var utroligt. Manden åbnede ikke sine øjne en eneste gang i løbet af den halve time, det tog os at komme ham til undsætning. Han blev bare ved med at snorke, fortæller brandmanden Shane Byrne.

Selv mens den 130 kilo tunge mand blev lagt op på en båre og sendt med ambulancen, kunne man ifølge øjenvidner høre ham snorke videre. Manden var på trods af sit fald og sin høje promille ikke kommet alvorligt til skade.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.