Faldt over bord og druknede

6. oktober 2002 08:00

NYKØBING FALSTER: En 56-årig mand fra Stubbekøbing mistede lørdag livet, da han af ukendte årsager faldt overbord på sin jolle og druknede. Det skete i Grønsund cirka 200 meter ud for Stubbekøbing lystbådehavn, oplyser vagthavende ved Nykøbing Falster Politi. Mandens båd blev opdaget af folk i havnen, da den drev tom af sted - og flere både stod straks ud og fandt ham liggende på bunden lige i nærheden. Trods gentagne genoplivningsfosøg, lykkedes det ikke at redde manden. Den 56-årige bar ikke redningsvest, oplyser politiet. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...