Fallulah: Det er altid lidt akavet med nytårsaften

Man har tit høje forventninger til nytårsaften. Men ofte er det noget af en skuffelse, mener Fallulah.

Fallulah: Det er altid lidt akavet med nytårsaften

Mange vil nok mene, at nytårsaften er årets mest farverige. Men mindst lige så mange mener også, at aftenen sjældent lever op til forventningerne.

Og heriblandt finder man sangerinden og sangskriveren Fallulah, der mere end én gang har oplevet den skuffelse.

- Det bliver altid lidt akavet og aldrig det, man har håbet på, siger hun til Ritzau.

- Jeg har prøvet en rigtig akavet nytårsaften, hvor det var mig, der dengang sad som den eneste single sammen med flere par. Det var rigtig kedelig og røvsygt.

- Så jeg tror, at det bedste, man kan gøre, er bare at omgive sig med folk, man virkelig holder af, vurderer hun.

27-årige Fallulah afslører, at selv hvis hun havde frit valg fra alle hylder, så ville hun stadig kun invitere dem, hun virkelig kender og holder af til at fejre nytårsaften med.

For hende er det nemlig ikke sikkert, at aftenen bliver mere fantastisk af, at ens forbilleder er til stede.

- Det ville være lidt underligt at invitere en masse folk med, som man ser op til, men som man alligevel ikke turde snakke med, fordi de netop er ens idoler, siger hun.

Derfor regner den velovervejede sangerinde med, at hun bare skal være sammen med de nærmeste nytårsaften derhjemme - og ikke noget med at gå i byen.

- Det der med at tage i byen synes jeg altid går lidt galt.

- Så planen må være at blive hjemme. Høre noget godt musik og spise noget rigtig god mad. Og så skal der selvfølgelig god champagne til, mener hun.

De sidste tre år har Fallulah dannet par med sangeren Thomas Holm. Og mon ikke han er i blandt de nære venner, sangerinden skal fejre det nye år ind med.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Politi undersøger mistænkeligt dødsfald - en anholdt
Luk