Falsk barnebarn på pengejagt

NAKSKOV:En 29-årig kvinde fra Holeby på Lolland så tirsdag ifølge politiets sigtelse sit snit til lette, hurtige penge, da hun troppede op i Spar Lolland på Østervej i Holeby. Med sig havde hun et dankort, tilhørende en 89-årig kvinde fra Maribo. Den 29-årige hævdede, at kortets indehaver var hendes mormor, og at hun skulle hæve penge på vegne af den ældre kvinde. Men den hoppede bankpersonalet ikke på. Kortet var nemlig spærret, og i stedet kontaktede de politiet. /ritzau/