Skolevæsen

Falsk bombetrussel mod skole

KOLDING:Cirka 440 børn og lærere på Ålykkeskolen i Kolding tilbragte torsdag formiddag nogle timer på et nærliggende stadion, fordi en mand havde indtelefoneret en falsk bombetrussel. Med specialtrænede hunde gennemsøgte politiet skolen og kunne konstatere, at der ikke var fare på færde. Klokken 11.30 blev skolen genåbnet, oplyser kriminalpolitiet i Kolding. Politiet forsøger nu at spore den mand, der ringede med truslen. Det sker bl.a. ved at offentliggøre en optagelse af mandens ord. /ritzau/