Løkken

Falsk eurosedler i omløb i Løkken

LØKKEN:Løkken Sparekasse har i en døgnboksindbetaling opfanget en falsk 50 euroseddel. - Om der er flere i omløb i badebyen eller andre steder, vides ikke, men fra sparekassen advarer vi alle og opfordrer til skærpet opmærksomhed, siger direktør Poul Blicher Johnsen. Den falske seddel er ret godt efterlignet. Men den mangler vandmærke og sikkerhedstråde, ligesom de karakteristiske hologrammer ikke skifter i takt med vinklen, man holder sedlen i. - I det hele taget står selve trykket ikke så skarpt, som på de ægte sedler. Men det er forståeligt, at den falske seddel er smuttet mellem de ægte i travlheden. Løkken Sparekasse opfordrer derfor alle, der modtager eurosedler, til at være på vagt.