Frederikshavn

Falsk læserbrevs-skribent

FREDERIKSHAVN:Stor var forbavselsen, da Benny Nielsen åbnede sin avis i går. På frederikshavn-sektionens side 2 er der nemlig et læserbrev med overskriften "Hvorfor flytte Søsportshavnen?". Skrevet af Benny Nielsen. Tilsyneladende, altså. For Benny Nielsen har IKKE skrevet læserbrevet. - Jeg ville ikke underskrive mig som formand for Rønnerhavnen, for det er ikke havnen, men foreningen derude, jeg er formand for. Og jeg kender slet ikke den omtalte Bjarke Richard Broch, så jeg kan ikke udtale mig om ham, siger den rigtige Benny Nielsen. Læserbrevet er afleveret i redaktionens postkasse som et maskinskrevet brev uden håndskrevet underskrift, men med Benny Nielsens navn på som forfatter. Situationen får os på NORDJYSKE Medier til i fremtiden at kræve, at læserbreve, der afleveres eller sendes til os med almindelig post, forsynes med en underskrift fra forfatteren.