EMNER

Falsk varebetegnelse ved valget

Det tog en rum tid for de konservative politikere at få armene ned efter folketingsvalget forleden.

Måske var det derfor plakaterne i rundkørslerne i vort lokalområde også fik lov at sidde urimeligt længe. Med de sidste dages beretninger om Henriette Kjærs og samleverens økonomiske talenter - eller mangel på samme - er der startet en føljeton over en længere periode. Skal vi kalde den "Skønheden og Udyret" ? Vi ser nu tydeligt pressens dømmekraft i det danske samfund. Når borgerlige politikere afsløres på den måde, bruges der enorme kræfter på at fortælle om, hvor flot ministeren klarede sin afgang. og at hun sandelig nok skal vende tilbage efter en pause. I tre synspunkter i NORDJYSKE siden 28. januar har Bent Øberg skrevet spalter op og ned om gode råd til socialdemokraterne. Det bliver spændende at se, hvad samme har af "medicin" i dette akutte tilfælde. Her er der belæg for, at påskønne hans indsats. Hun er da godt nok for dum, tænker den jævne dansker ved afsløringen af sådanne forhold. Hun har i tiden som minister underskrevet 14 lånedokumenter som privatperson - dokumenter der primært kommer fra de såkaldte "skruppelløse sidegadefirmaer" til skyhøje renter - og hænger nu på en rentebyrde på ca. kr. 20.000.- pr. måned efter skat. Og samtidig føler hun sig ført bag lyset af samleveren. Som minister har hun åbenbart lidt af samme manglende realitetssans som f.eks. Peter Brixtofte - Venstre-manden som blev rost til skyerne for sit økonomiske fremsyn. Gennem et muligt lavt selvværd har hun købt sig til bekræftelse. Hvordan har hun fra sin ministerstol kunne se sig blind på en sådan taljonglør og forfører, som samleveren reelt har været i privatlivet? Og hvad med de tusinder af vælgere, der er blevet snydt med "falsk varebetegnelse" på valgdagen ? Når Henriette Kjær så samtidig udfolder store bestræbelser på at finde ud af, hvem der har afsløret forholdene, er den helt gal. Hvorfor ikke være lettet over, at det nu har fået en ende, såfremt psykologer m.fl. kan forklare hende (og samleveren), hvor galt det står til. Uanset sædernes skred bør vi som vælgere fastholde synspunktet om strenge krav til mennesker på udsatte poster: "Cæsars hustru må end ikke kunne mistænkes", som det hedder i historien - historien, der også viser, at f.eks. offentlig ansatte tjenestemænd er dømt for bagatelagtige forhold sammenlignet med dette konservative totale sammenbrud.