Falsk virkelighed og identiske programmer

Tv-stationerne sender forklædte og næsten ens reality-programmer

KØBENHAVN: Når Danmarks Radio erklærer, at de ikke sender reality-shows, er der måske nogen seeere, som bliver bekymret for, om den er gal med deres virkelighedssans. For statskanalen sender nemlig Humorakademiet. Her ser man skuespilleren Ole Thestrup, der som led i et aktiveringsprojekt kæmper med at få fire unge langtidsledige til at fungere som professionelle stand-up komikere. – Vi leger med seerens perceptionsevne. Der gik da noget tid inden, at jeg selv gennemskuede det, indrømmer DRs programchef Palle Steffensen. Selv om Humorakademiet med virkemidler og rammer minder om et typisk reality-show, er programmet det ikke. Ole Thestrup spiller en rolle, og deltagere er skuespillere. En satirisk kommentar til begrebet. – Ja, det kan godt kalde det, siger Palle Steffensen. Hvad så hvis nogle zapper forbi programmet og efterfølgende tror, at personernes adfærd er virkelighed? – Det er på grænsen mellem virkeligehed og komedie, og den risiko er til stede. Men det er en chance, vi har taget for at udfordre seeren og forudsigeligheden. På TV3 og TvDanmark kan du snart se et program, hvor en flok habitklædte unge mennnesker kappes om at blive lærling hos en af dansk erhvervslivs giganter. Esben Halding, egenproduktionschef hos TV3 afviser, at programmerne er identiske: – Kontrakten med Don Ø er vores eget koncept. Det adskiller sig ved at have en virkelig ramme, som er hans virksomhed. Så de opgaver vores deltagere skal løse er nok mere relevante og i deres program, bliver de i splittet op i to hold, hvor der hver uge ryger en deltager.